| |
Tølløse Slot
Tølløsegården tilhørte i middelalderen Roskilde Bispestol og nævnes første gang i 1465, da den havdes i len af Henrik af Tølløsegård.
Ved Reformationen 1536 tilfaldt slottet Kronen, og Christian den III overdrog det til den sidste katolske biskop i Aarhus - Ove Bilde.
Ved mageskifte kom Tølløsegården 1558 til Peder Oxe, der 1575 - samme år som han døde - fuldførte den dengang stående og medtagne hovedbygning, der bestod af to ved længdesiden sammenbyggede huse med tårn. Tårnet blev nedbrudt 1773.
Af senere ejere kan nævnes Christian Barnekow, etatsråd P. Chr. Zeuthen, hvis søn Chr. Fr. Zeuthen, gift med komtesse Sophie Schulin ved kgl. bevillling af 28. juni 1843 fik gjort gården til "Baroniet Zeuthen". Baroniet bestod af Tølløse Hovedgård, Sophienholm og Sonnerupgård Hovedgård samt Tølløse kirke og Hvalsø kirke.
Tølløsegården undergik 1883-84 en grundig reparation af arkitekt A. Klein.
Slottet har i dette århundrede haft mange forskellige ejere, deriblandt Tølløse Kommune, Vilvorde Havebrugsskole, der byggede kollegieværelser og undervisningslokaler til.
I øjeblikket bruges bygningerne af "Tølløse Slots Efterskole". Billedet viser slottet før branden.
Avlsgården:
Bygningerne har ikke været i brug som avlgaard siden omkring 1980. Derefter har de stået tomme, været lejet ud til Røde Kors til flygtninge.
Nu er de solgt og skal indrettes til boliger.

Avlsbygningerne til Tølløse Hovedgaard
Se også Avlsgården
Ridestalden er ombygget til en spændende gymnastiksal.
Den gamle hestald er i dag indrettet til selskabs- og møde lokale.
|
|
Slottet med undervisningsafdelingen og elevbygningerne i baggrunden. 2003
Tølløse skov
I Tølløseskoven beliggende ved slottet er der vandre- og kondistier med spor. Du kan her se kort over turene og bestille en folder.
|
|
|
|